
OM AHA
MÆRK MAGIEN
Vi tror på, at musicalteatret fortsat vil vinde international relevans og anerkendelse – både som kunstform og som en kraftfuld fortælleform. Musicalen repræsenterer et nødvendigt åndehul fra en travl hverdag og tilbyder publikum en sanselig og fællesskabende oplevelse.
Derfor: Sluk mobilen og lad dig opsluge af magien.
VI SKABER MUSICALER I VERDENSKLASSE
AHA Creations er et dansk produktionsselskab dedikeret til at udvikle og producere ambitiøse musicals i verdensklasse, der hylder popkulturen.
Med base i Fredericia, Danmark, sigter vi mod at blive den førende skaber af danske musicals med stærk international appel og skabe spektakulære shows inspireret af globalt genkendelige brands og kulturelle ikoner.
AHA Creations er en del af det unikke Fredericianske musicalteaters økosystem, der favner både uddannelse, udvikling og produktion.
INNOVATION, KVALITET & KÆRLIGHED
Vi udfordrer musicalgenren med nytænkende fortællinger, visuelle greb og teknologisk nysgerrighed. Teaterteknologi bliver til teatermagi, når vi skaber tidløse forestillinger.
Vi stræber altid efter det højeste kunstneriske niveau i alt fra idéudvikling til færdig produktion for at skabe oplevelser i verdensklasse.
Vi hylder popkultur – igennem og med stor kærlighed for musicalteateret.

SKABERNE
Holdet bag AHA Creations har mere end 15 års erfaring i den danske musicalbranche og er velbevandrede i Fredericia Musicalteater.
Med nogle af de største nationale produktioner i bagagen og funderet i et førsteklasses musicaløkosystem, har vi forudsætningerne for at løfte vores forestillinger til et højt internationalt niveau.
Erhvervsmand Anders Østergaard (Endeavour Invest) har fra 2014-2019 også siddet som bestyrelsesformand på Fredericia Teater og var dermed med på rejsen i teatrets storhedstid. Igennem Endeavour Invest er han derudover engageret i byen på flere forskellige måder, heriblandt AHA Livestage, som er søsterselskab til AHA Creations, samt i FC Fredericia. Ligeledes som formand for styregruppen omkring Fæstningscenter projektet (Museum Fredericia) m.m.
Tidligere skuespiller og sanger Martin Palme Skriver, som dagligt leder AHA Creations, er uddannet fra Musicalakademiet i Fredericia. Martin har medvirket i adskillige prisvindende produktioner og Reumert-vindende shows, herunder High School Musical 2, Den Lille Havfrue, Klokkeren fra Notre Dame og Seebach. Martin har dertil også med gruppen Lighthouse X bragt Danmark til Eurovision i 2016 med nummeret “Soldiers of Love”.
“Vi har erfaringen, fantasien, talenterne, know how’en og økonomisk opbakning til at skabe musicalproduktioner i verdensklasse.”
Anders Østergaard
Grundlægger af AHA Creations
Endeavour
Med vores organisatoriske Endeavour-backbone har vi adgang til kernekompetencer, der sikrer en professionel drift på højeste niveau – båret af omfattende international erfaring og ekspertise.
En del af Endeavour Group.